
Da jeg var i slutningen af 20’erne/start 30’erne var der knald på musikken! Både mht mit kunstneriske og mit professionelle virke. Jeg arbejdede hovedsagligt ved DiGiDi, men også hos Showbizz Danmark, en årgang som tour manager hos Gang i Danmark, frivillig på diverse spillesteder, var forsanger i The World State og forsøgte at færdiggøre mit speciale om dansk musikeksport. Der var rigtigt mange, der ofte spurgte til, hvad jeg egentlig gik og lavede. Så jeg besluttede mig for at lave en hjemmeside som et forsøg på at samle det hele ét sted, hvor man kunne blive klogere på mig som professionel i musikbranchen, mig som musiker og bare mig i Aarhus. Lad os kalde det et slags udvidet CV, som ingen social media platforme kunne rumme.
Efter 14 år hos DiGiDi blev det besluttet, at man ville lukke Aarhus afdelingen. Så efter en noget turbulent tid i sommeren 2024 med kaffemøder og networking arbejder jeg nu i en nyoprettet Aarhusafdeling hos Gateway Music og også i Dansk Musiker Forbunds Aarhus afdeling. Så jeg arbejder heldigvis stadig med musikken, med musikerne og med at hjælpe med det, jeg er bedst til, nemlig at udgive musik. Privat bor jeg sammen med min kæreste Poul, vores elskede søn Arthur og verdens bedste cocker spaniel Lucy.
Tak, hvis der er nogen, der følger med 😉